Sø og bæk

Søen er ”resten ” af et gravet, dybt vandhul, der fandtes ved siden af fiskemesterens hus. Vandhullet blev tømt for vand og ca. halvdelen fyldt op med grus. Siderne er blevet jævnet ud, så man ikke kommer ud på dybt vand helt inde ved bredden.

Vandet er trykvand fra bakkerne. Det bliver ledt ud i søen gennem et rør, der munder ud over vandoverfladen. Der kommer ca. 20 m3 vand i døgnet.

Fra søen løber vandet ud i en bæk, der er ført ned gennem haven. Den sidste del af bækken er rørlagt og føres under grusvejen ud i ”Krible, krablesøen”.

I den første sæson – 2019- har vandet i søen vist sig at være iltfattigt ved bunden, der virker ret mudret af mørkt slam. Der stiger sumpgas op, hvis man f.eks. trykker en rive ned i mudderet.

Med rive er der jævnligt fisket trådalger, andemad, visne blade, rester af græstørv etc. op fra søen for at hindre tilgroning og på længere sigt give bedre iltforhold ved bunden. I anden sæson -2020- er der fisket andemad op ca. en gang om ugen. Der har ikke vist sig trådalger, og søen virker ikke så belastet af gammelt organisk materiale som sidste år.
Vandet, der kommer ud fra bakkerne er ca. 10 C varmt. Det lugter af mose og er lidt mørkfarvet. Trods vandets mørke udseende er der liv i søen. Haletudser, voksne frøer, vandnymfer, guldsmede, skøjteløbere og hvirvlere er set dernede.

På søbredden er der plantet Læge Alant, kvan, hjortetrøst, mynte, sværtevæld, gul iris og kabbelejer. Brøndkarse er kommet af sig selv og spreder sig via bækken til Krible krable søen. Der er plantet vilde søbreds planter ind fra Tvis Ådal så som bukkeblad og baldrian.
På skråningerne langs bækken er der plantet bunddække f. ex. skovjordbær, geranier, kærminde, violer og gåsepotentil. Et stort lugearbejde er udført i de første sæsoner, mens planterne skal etablere sig.

Selve bækken holdes fri for ”snask” fra søen, og nedskyllet sand forsøges fjernet og genanbragt på stierne.